84 TRUTH, BEAUTY & GOODNESS QUOTES (DANISH)

2. …Den universelle kærlighedens Gud manifesterer sig ufejlbarlig for hver og en af sine skabninger så langt som sådanne skabningers åndelige evner forstår den guddommelige sandhedens, skønhedens og godhedens kvaliteter…. (26.7) 1:4.5

3. …Gud er meget mere end personlighed sådan som personlighed forstås af menneskesindet; han er til med langt mere end ethvert begreb om en superpersonlighed. Men det er fuldstændig nytteløst at diskutere sådanne uforståelige begreber om guddommelig personlighed med materielle væseners sind, hvis maksimal begreb om hvad tilværelsens virkelighed er, består af en personligheds idé og ideal. Den materielle væsens højeste mulige begreb om den Universelle Skaber er omfattet indenfor de åndelige idealer som den guddommelige personligheds ophøjede idé står for. Derfor ved i, selv om I måske ved at Gud nok er meget mere end hvad mennesket kan forstå af hvad personlighed er, være lige så fuldt ud klar over, at den Universelle Fader umulig kan være noget mindre end en evig, uendelig, sand, god og smuk personlighed…. (27.4) 1:5.2

4. …Sandhedsbegrebet kan muligvis drøftet løsrevet fra al personlighed; skønhedsbegrebet kan eksistere uden nogen personlighed; men begrebet om den guddommelige godhed lader sig kun forstå i relation til personlighed: Kun en person kan elske og blive elsket. Selv skønhed og sandhed ville ikke have noget håb om at overleve uden en personlig Gud, en kærlig Fader…. (31.3)1:7.3

5. …I det fysiske univers kan vi se den guddommelige skønhed; i den intellektuelle verden kan vi skelne den evige sandhed, men Guds godhed finder man kun i den personlig religiøse erfarings åndelige verden. I sin sande essens er religionen selve trostilliden til Guds godhed. Gud vil kunne være både stor og absolut indenfor filosofien, og på sin vis også intelligent og personlig, men i religionen må Gud også være moralsk; han må være god. Mennesket kan frygte en stor Gud, men det stoler og elsker kun en god Gud. Denne Guds godhed er en del af Guds personlighed, og dens fulde åbenbaring vises kun i den personlige religiøse oplevelse som Guds troende sønner får…. (40.5) 2:6.1

6. …Materialismens falske videnskab vil dømme det dødelige menneske til at blive en udstødt i universet. En sådan ufuldstændig kundskab er potentielt ond; det er viden sammensat af både godt og ondt. Sandheden er smuk, fordi den både er righoldig og symmetrisk. Når mennesket søger sandheden, stræber det efter det guddommelig virkelige…. (42.5) 2:7.4

7. …Det at få et glimt af den overordnede skønhed er det samme som at opdage virkeligheden og integrering i den. Det at få øje på den guddommelige godhed i den evige sandhed, det er den yderste skønhed. Selv tiltrækningen i menneskelig kunst ligger i harmonien af dens enhed.

8. …Den store fejl ved den hebræiske religion var dens manglende evne til at forbinde Guds godhed med videnskabens faktuelle sandheder og kunstens tiltalende skønhed. Efterhånden som civilisationen skred fremover og religionen på uklogt vis fortsatte i samme spor ved at overfokusere på Guds godhed og til relativ udelukkelse af sandhed og skønhed, så udviklede der sig en tiltagende tendens blandt visse mennesketyper til at man vendte sig bort fra den abstrakte og løsrevne koncept af en isoleret godhed. Den overstressede og isolerede moral i den moderne religion, som undlader at holde hengivenhed og loyalitet hos mange mennesker i det tyvende århundrede, ville rehabilitere sig selv, hvis den udover sine moralske bud, ville give lige hensyn til videnskabens, filosofiens og den åndelige erfarings sandheder og til den fysiske skabelses skønhed, tiltrækningen i den intellektuelle kunst og storheden i at have udviklet en ægte karakterstyrke…. (43.2) 2:7.9

9. …Den religiøse udfordring i vor tidsalder ligger i hænderne på de vidtskuende og fremsynede mænd og kvinder med åndelig indsigt som vil vove at udforme en ny og fængende livsfilosofi udefra de udvidede og fortræffelige integrerede moderne forestillinger om kosmisk sandhed, universel skønhed og guddommelig godhed. Et sådan nyt og retfærdigt moralistisk syn vil tiltrække alt det bedste i menneskets bevidsthed og udfordre det bedste i menneskesjælen. Sandhed, skønhed og godhed er guddommelige realiteter, og efterhånden som mennesket kommer højere op på det åndelige livs skala, bliver den Eviges højeste kvaliteter i øgende grad samordnet og forenet i Gud, som er kærlighed… (43.3) 2:7.10

10. …Al sandhed – materiel, filosofisk eller åndelig – er både smuk og god. Al virkelig skønhed – materiel kunst eller åndelig symmetri – er både sand og god. Al ægte godhed – enten det gælder personlig moral, socialt ligeværd eller guddommelig tjenestevillighed – er lige sand og smuk. Sundhed, mental ligevægt og lykke er integrationer af sandhed, skønhed, og godhed som de er blevet blandet i menneskets erfaring. Sådanne niveauer af velfungerende levevis er et resultat af forbindelsen af energisystemer, idésystemer og åndesystemer…. (43.4) 2:7.11

11. …Sandheden er sammenhængende, skønheden tiltrækkende, godheden stabiliserende. Og når disse værdier af det som er virkelig, bliver koordineret i personlighedserfaringen, bliver resultatet en høj klasse af kærlighed betinget af visdom og kvalificeret ved sin loyalitet. Det egentlige formål med al uddannelse i universet er at opnå bedre koordinering af verdens isolerede børn med de større realiteter i deres voksende erfaring. Virkeligheden er endelig på det menneskelige niveau og uendelig og evig på de højere, guddommelige niveauer…. (43.5) 2:7.12

12. …Den guddommelige almægtighed er perfekt koordineret med de andre egenskaber af Guds personlighed. Guds kraft er normalt begrænset i deres åndelige manifestationer i universet af tre forhold eller situationer:

1. Af Guds væsen, især af hans uendelige kærlighed, af sandhed, skønhed og godhed.

2. Af Guds vilje, af hans barmhjertighed og faderlige forhold til universets personligheder.

3. Af Guds lov, af den evige Paradistreenigheds retfærdighed og ret…. (48.3)3:2.11

13. …Den fuldstændige værdsættelse af det sande, det skønne og det gode er iboende i den guddommelige univers perfektion. Indbyggerne i Havona verdnerne behøver ikke de relative værdiniveauers potentiale for at stimulere deres valg; sådanne perfekte væsener er i stand til at identificere og vælge det gode i fravær af alle kontrastive og tanke-overbevisende moralske situationer. Men alle disse perfekte væsener er, i deres moralske karakter og åndelig status, hvad de er i kraft af deres blotte eksistens. De har erfaringsmæssigt fortjent deres fremgang inden for rammerne af deres medfødte status. Det dødelige menneske fortjener sin status som en opstigningskandidat i kraft af sin tro og sit håb. Alt det guddommelige som menneskesindet gør sig tanker om og som menneskesjælen tilegner sig, er et erfaringsmæssigt resultat; det er en virkelighed som hører til den personlige erfaring og dermed en enestående besiddelse, i modsætning til den iboende godhed og retfærdighed hos de ufejlbarlige personligheder af Havona…. (52.2)3:5.16

14. …Hebræerne baserede deres religion på godhed; grækerne på skønhed; begge religioner søgte sandheden. Jesus åbenbarede en kærlighedens Gud, og kærlighed er altomfattende af sandhed, skønhed, og godhed…. (67.4) 5:4.6

15. …Tilhængerne af Zoroaster havde en religion af moral; hinduerne en religion af metafysik; tilhængerne af Konfutse en religion af etik. Jesus levede en religion af tjeneste. Alle disse religioner er af værdi i det de er gyldige tilnærmelser til Jesus religion. Religion er bestemt til at blive virkeligheden af den åndelige forening af alt det gode, smukke og sande i menneskelig erfaring…. (67.5) 5:4.7

16. …Ligesom tros sønners tilbedelse i de evolutionære verdner tjener til den Universelle Faders kærligheds tilfredsstillelse, så mætter Havona skabningernes ophøjet forgudelse den guddommelige skønhed og sandheds perfekte ideal. Ligesom de dødelige mennesker stræber efter at gøre Guds vilje, så lever centraluniversets væsener for at tilfredsstille Paradistreenighedens idealer. I selve deres natur er de Guds vilje. Mennesket glædes over Guds godhed, Havonaerne jubler over den guddommelige skønhed, mens I begge nyder frihedens levende sandheds tjeneste…. (157.5) 14:4.13

17. …I Skabersønnerne forenes den Universelle Faders kærlighed med den Evige Søns barmhjertighed og åbenbares for lokaluniverserne i Mikaelernes skabende kraft, kærlig tjeneste og forståelsesfuld suverænitet. I Administratorsønnerne åbenbares den Evige Søns barmhjertighed, i forening med den Uendelige Ånds tjeneste, for de evolutionære domæner i karrieren af de dømmende, tjenende og overdragende Avonaler. I Treenighedens Undervisende Sønner koordineres de tre Paradisguddommes kærlighed, barmhjertighed og tjeneste på tidens og rummets højeste værdiniveauer og de præsenteres for universerne som levende sandheder, guddommelig godhed og sand åndelig skønhed…. (232.6)20:10.3

18. …Skønhed, rytme og harmoni er intellektuelt associerede og åndelig beslægtede, Sandhed, faktum og relation er intellektuelt uadskillelige og forbundet med de filosofiske opfattelser om skønhed. Godhed, retfærdighed, og retskaffenhed er filosofisk indbyrdes og åndeligt forbundet sammen med levende sandhed og guddommelig skønhed…. (507.3) 44:7.2

19. …Kosmiske opfattelser af sand filosofi, skildringen af himmelsk kunstfærdighed eller de dødeliges forsøg på at skildre menneskers opfattelse af guddommelig skønhed kan aldrig blive helt tilfredsstillende, hvis sådan et fremskridts forsøg af et skabt væsen er uforenet. Disse udtryk for den guddommelige indre trang indeni det udviklende væsen kan være intellektuelt sandt, emotionelt smukt og åndelig gode; men den virkelige sjæls udtryk er fraværende medmindre disse sandhedens realiteter, skønhedens betydninger og godhedens værdier forenes i kunstnerens, videnskabsmandens eller filosoffens livserfaring…. (507.4) 44:7.3

20. …Disse guddommelige kvaliteter er fuldkommen og absolut forenet i Gud. Og hvert menneske eller engel som kender Gud har potentialet for ubegrænset udtryk af sig selv på vedvarende stigende niveauer af forenet selvvirkeliggørelse gennem det forhold som indebærer en aldrig ophørende anstrengelse efter at blive som Gud – ved gennem den evolutionære erfaring erfaringsmæssigt at forene evig sandhed, universel skønhed og guddommelig godhed…. (507.5) 44:7.4

21. …På disse fantastiske verdener er den fødedygtige periode ikke særlig langvarig. Det er ikke det bedste hvis der er alt for mange år mellem børnene i en familie. Når børn er tæt på hinanden i alder, kan de bidrage langt mere til gensidig uddannelse. Og på disse verdener er de fremragende uddannet af de konkurrerende systemer til intensiv forfølgelse af forskellige bedrifter i avancerede områder og afdelinger, hvor man realiserer præstationer i beherskelse af sandhed, skønhed og godhed. Der er intet at frygte, selv om der på sådanne nuværende glorificeret sfærer findes meget ondt, ægte og potentiale, som stimulerer valget mellem sandhed og vildfarelse, godt og ondt, synd og retfærdighed…. (625.9) 55:3.10

22. …Væsener, der er udstyret med det materielle sind i de evolutionære verdner af de syv superuniverser kan kun forstå Guddommens enhed som det er udviklende i denne styrke-personligheds syntese af det Højeste Væsen. På ethvert niveau afeksistens kan Gud ikke overskride den begrebsmæssige evne af de væsener som lever på sådan et niveau. Dødelige mennesker må, gennem erkendelse af sandheden, påskønnelse af skønhed, og tilbedelse af godhed, udvikle anerkendelsen af en kærlighedens Gud og derefter udvikle sig igennem opstigende guddomsniveauer til forståelsen af det Højeste. Guddom, der således er blevet opfattet som forenet i styrke, kan derefter blive personliggjort i ånd til skabningernes forståelse og opnåelse.…. (641.4) 56:6.3

23. KAPITEL 56 UNIVERSEL ENHED 10. SANDHED, SKØNHED OG GODHED (646.2) 56:10.1

24. …Under hele denne herlige tidsalder er den fornemste beskæftigelse af de stadig fremadskridende dødelige en søgen efter en bedre forståelse og en fuldstændig virkeliggørelse af de begribelige elementer af Guddom – sandhed, skønhed, og godhed. Dette repræsenterer menneskets forsøg til at skelne Gud i sindet, materie, og ånd. Og når den dødelige stræber efter denne søgen, så finder han sig selv i stadig større udstrækning absorberet i det erfaringsmæssige studie af filosofi, kosmologi, og guddommelighed…. 646.3) 56:10.2

25. …Gennem realiseringen af sandhed fører påskønnelse af skønhed til en følelse af den evige egnethed af disse ting, som indvirker på anerkendelsen af guddommelig godhed i Guddoms forhold med alle væsener; og netop således fører kosmologi til udøvelse af guddommelige virkeligheds værdier – til Guds bevidsthed…. (646.9) 56:10.8

26. …Verdnerne som er stabiliseret i lys og liv er fuldt fokuseret på forståelsen af sandhed, skønhed, og godhed fordi disse kvalitets værdier omfatter åbenbaringen af Guddom til områderne af tid og rum. Betydningerne af evig sandhed udgør en kombineret appel til den intellektuelle og åndelige natur af dødelige mennesker. Universel skønhed omfatter de harmoniske forhold og rytmer af den kosmiske skabelse; dette er mere klart den intellektuelle appel og fører hen imod forenet og synkronisk forståelse af det materielle univers. Guddommelig godhed repræsenterer åbenbaringen af uendelige værdier til begrænsede sind, for deri at være erkendt og ophøjet til selve tærsklen af det åndelige niveau af menneskelig forståelse…. (646.10) 56:10.9

27. …Sandhed er grundlaget for videnskab og filosofi, præsenterende det intellektuelle grundlag for religion. Skønhed støtter kunst, musik, og de meningsfulde rytmer af al menneskelig erfaring. Godhed omfatter sans for etik, moralitet, og religion – erfaringsmæssig perfektionstrang…. (647.1) 56:10.10

28. …Selv sandhed, skønhed, og godhed – menneskets intellektuelle tilgang til universet af sind, materie, og ånd – må blive kombineret ind i et forenet begreb af et guddommeligt og højeste ideal. Som dødelig personlighed forener den menneskelige erfaring med materie, sind, og ånd, således bliver dette guddommelige og højeste ideal styrke-forenet i Højesteheden og derefter personificeret som Gud af faderlig kærlighed…. (647.6) 56:10.15

29. …Universel skønhed er anerkendelsen af refleksionen af Paradis Øen i den materielle skabelse, mens evig sandhed er det specielle kald af Paradissønnerne som ikke kun overdrager sig selv til de dødelige racer men endog udsender deres Sandhedsånd over alle mennesker. Guddommelig godhed er mere udførlig fremvist i de elskede tjenester af de mangfoldige personligheder af den Uendelige Ånd. Men kærlighed, den samlet sum af disse tre kvaliteter, er menneskets opfattelsesevne af Gud som sin åndelige Fader… (647.8)56:10.17

30. …Til finite mennesker omfavner sandhed, skønhed, og godhed til fulde åbenbaringen af guddommelig virkelighed. Når denne kærligheds-opfattelse af Guddom finder åndeligt udtryk i livet for de dødelige, der kender Gud, fremkommer frugterne af guddommelighed; intellektuel fred, social fremskridt, moralsk tilfredsstillende, åndelig glæde, og kosmisk visdom. De avancerede dødelige på en verden i syvende stadium af lys og liv har lært at kærlighed er den største ting i universet – og de ved at Gud er kærlighed…. (648.3) 56:10.20

31. …Fremkomsten af ægte broderskab betyder, at en sådan samfundsordning er opstået, hvor alle mennesker med glæde bære hinandens byrder; de har et reelt ønske om at praktisere den gyldne regel. Men sådan et ideelt samfund kan ikke realiseres, når enten de svage eller de ondsindede ligger på lur for uretfærdigt og uhelligt at udnytte dem, der først og fremmest er drevet af hengivenhed til at tjene det sande, det skønne og det gode. I en sådan situation er der kun én praktisk udvej: de, der anvender den « gyldne regel » kan oprette deres eget progressive samfund, hvor de lever i overensstemmelse med deres idealer og samtidig opretholde en tilstrækkelig beskyttelse mod deres formørkede medmennesker, som kan tænkes enten at udnytte deres fredelige forkærlighed eller at ødelægge deres fremrykkende civilisation…. (804.16) 71:4.16

32. …Ingen kult kan bestå og bidrage til udviklingen af den sociale civilisation og individuel åndelig opnåelse medmindre den er baseret på den biologiske, sociologiske og religiøse betydning af hjemmet. En overlevende kult skal symbolisere, hvad der er permanent i overværelse af uophørlige forandringer; den må forherlige det, som forener den stadigt skiftende sociale forvandlingens strøm. Den må erkende de sande betydninger, ophøje smukke relationer, og forherlige den sande ædelhed af gode værdier…. (966.3) 87:7.8

33. …De sind, der besidder en større åndelig oplysning skal være tålmodig med, og tolerant over for de mindre begavet intellekt, der kræver symbolik for at mobilisering deres svage åndelige indsigt. Den stærke må ikke se med foragt på de svage. De, som er Gud-bevidste uden symbolik må ikke forhindre symbolernes nådetjeneste til dem, der finder det vanskeligt at tilbede Guddommen og ærer sandhed, skønhed, og godhed uden form og ritual. I bøn tilbedelse, forestiller de fleste dødelige sig et symbol på genstanden og formålet for deres andagt…. (999.3) 91:5.7

34. …Det menneskelige sind kan give udtryk for såkaldt inspiration, når det er modtagelig enten til det som stiger op fra det ubevidste eller til stimulus af det overbevidste. I begge tilfælde forekommer det den enkelte, at sådanne bidrag til indholdet af bevidstheden er mere eller mindre fremmed. Uhæmmet mystisk entusiasme og hæmningsløs religiøs ekstase er ikke garantier for inspiration, angiveligt guddommelige garantier.

Den praktiske prøve af alle disse mærkelige religiøse erfaringer med mystik, ekstase, og inspiration er at observere, om disse fænomener forårsager en person:

1. Til at nyde bedre og mere komplet fysisk sundhed.

2. Til at fungere mere effektivt og praktisk i sit mentale liv.

3. Til mere fuldt ud og lykkeligt dele sin religiøse oplevelse.

4. Til mere fuldstændigt at åndeliggøre sit daglige liv mens det trofast varetage dets daglige opgaver, der hører til den dødeliges rutine tilværelse.

5. Til at styrke sin kærlighed og påskønnelse af, sandhed, skønhed og godhed.

6. Til at opretholde sine nuværende anerkendte sociale, moralske, etiske og åndelige værdier.

7. Til at øge sin åndelige indsigt – Gudsbevidsthed…. (1000.5) 91:7.4

35. …Gud besvarer menneskets bøn ved at give det en øget åbenbaring af sandhed, en forbedret påskønnelse af skønhed, og en udvidet begrebsopfattelse af godhed. Bønnen er en subjektiv handling, men den får kontakt med mægtige objektive realiteter på de åndelige niveauer af menneskelig erfaring. Det er en meningsfuld menneskelig søgen efter overmenneskelige værdier. Det er den stærkeste stimulans til åndelig vækst…. (1002.3) 91:8.11

36. …Den hebraiske religion indeholder den filosofiske overgang fra polyteisme til monoteisme; den er en evolutionær forbindelse mellem udviklingsreligionerne og åbenbaringsreligionerne. Hebræerne var de eneste vestlige folk til at følge deres tidlige evolutionære guder lige igennem til åbenbaringens Gud. Denne sandhed blev aldrig bredt accepteret, før Esajas tid, der endnu engang lærte om den blandede idé om en racemæssig guddom kombineret med en Universal Skaber: « Hærskarers HERRE, Israels Gud, du alene er Gud, du har skabt himlen og jorden. » På et tidspunkt hvilede håbet om den vestlige civilisations overlevelse i sublime hebraiske begreber om godhed og i avancerede Hellenistiske begreber om skønhed…. (1011.15) 92:6.17

37. …Uanset hvilken omvæltninger civilisationens sociale og økonomisk vækst kan tænkes at medføre, er religionen ægte og værdifuld, hvis den fremmer en oplevelse hos individet, hvor sandhedens, skønhedens og godhedens overherredømme hersker, for sådan er den sande åndelige opfattelse om den højeste virkelighed. Gennem kærlighed og tilbedelse bliver dette meningsfuldt som fællesskab med mennesket og sønskab med Gud…. (1089.12)99:4.4

38. …Der er en reel formål i socialiseringen af religion. Det er de religiøse gruppeaktiviteters formål at dramatisere religionens loyalitet; at forstørre sandhedens, skønhedens og godhedens tiltrækning; at fremme de højeste værdiers attraktioner; at forbedre tjenesten for uselvisk fællesskab; at forherlige potentialerne i familielivet; at støtte religiøs uddannelse; at give kloge råd og åndelig vejledning; og at tilskynde til gruppe tilbedelse. Alle levende religioner opmuntrer til menneskelige venskab, fastholder moral, fremme velfærd i miljøet, og understøtter udbredelsen af det væsentligste i evangeliet i form af deres respektive budskaber om evig frelse…. (1092.2)99:6.2

39. …Åndeligheden bliver på én gang indikatoren af ens nærhed til Gud og foranstaltningen af ens nytte i forhold til andre skabninger. Åndeligheden forbedrer evnen til at opdage skønheden i ting, genkende sandheden i betydninger, og opdage godheden i værdier. Åndelig udvikling er bestemt af den disponible kapacitet som findes for udvikling og den står i direkte proportion med afskaffelsen af de egoistiske kvaliteter af kærlighed…. (1096.1) 100:2.4

40. …En trosopfattelse har nået op til troens niveau, når den bliver motiverende for livet og former levemåden. For at acceptere en undervisning som sandt er ikke at tro; men kun at have en trosopfattelse. Hverken er visheden eller overbevisning en tro. En sindstilstand når op til troens niveauer, når den rent faktisk dominerer levemåden. Tro er et levende udtryk for ægte personlig religiøs oplevelse. Man tror på sandheden, beundrer skønhed og hylder godhed, men man tilbeder dem ikke; et sådan udtryk for frelsende tro er centreret på Gud alene, som er personificeret af alle disse og uendeligt mere…. (1114.5) 101:8.1

41. …Når fornuften en gang genkender rigtigt og forkert, udviser den visdom; når visdom vælger mellem rigtigt og forkert, sandhed og vildfarelse, viser den sin åndelige vejledning. Således er sindet, sjælens og åndens funktioner nogenlunde tæt forenet og funktionelt indbyrdes forbundet. Fornuften omhandler faktuel viden; visdommen med filosofi og åbenbaring; troen, med levende åndelig oplevelse. Gennem sandheden opnår mennesket skønhed og med hjælp af åndelig kærlighed stiger det til godhed…. (1142.1) 103:9.10

42. …Gud den Syvfoldige er et udtryk for at Paradis Guddommen anerkender tidsbarrierne i de evolutionære universer i rummet. Uanset hvor fjernt fra Paradiset, hvor dybt i rummet, en materiel overlevelse personlighed end opstår, vil man kunne finde Gud den Syvfoldiges nærværelse og med sandhed, skønhed og godhed engageret sig i den kærlige og barmhjertige tjeneste af sådan en ufuldstændig, kæmpende, og evolutionær skabning. Den Syvfoldiges guddommeligheds formidling strækker sig indad gennem den Evige Søn til Paradisfaderen og udad gennem Dagenes Ældste til universet Fædre – Skabersønnerne…. (1164.2) 106:1.3

43. …Til materielle evolutionære, finite skabninger, fører et liv baseret på at leve i henhold til Faderens vilje direkte til opnåelse af åndens overherredømme i personlighedens arena og bringer sådanne væsner et skridt nærmere forståelsen af Faderen-den Uendelige. Et sådan liv i Faderen er ét, der bygget på sandhed, følsom over for skønhed, og domineret af godhed. En sådan person som kender Gud, er indadtil oplyst af tilbedelse og udadtil helliget den helhjertede tjeneste af det universelle broderskab af alle personligheder, en tjenende omsorg, som er fyldt med barmhjertighed og motiveret af kærlighed, mens alle disse livets kvaliteter er forenet i udviklende personlighed på stadige opstigende niveauer af kosmisk visdom, selvrealisering, Gud-søgende, og tilbedelse af Fader…. (1175.1) 106:9.12

44. …I en vis forstand kan Retterne skabe en vis grad af planetarisk gensidig inspiration på områder som sandhed, skønhed og godhed. De er sjældent givet to iboende oplevelser på den samme planet; ingen af de Retter som nu tjener på Urantia, har været på denne verden tidligere. Jeg ved, hvad jeg taler om, da vi har deres numre og optegnelser i arkiverne i Uversa…. (1199.1) 109:4.6

45. …Det er nogle gange muligt at få sindet oplyst, for at høre den guddommelige stemme, der hele tiden taler i dig, så du kan blive delvist bevidst om den visdom, sandhed, godhed og skønhed af den potentielle personlighed som konstant er iboende i jer…. (1199.3) 109:5.2

46. …Du bør ikke betragte samarbejdet med din Retter som en særlig bevidst proces, for det er det ikke; men dine motiver og dine beslutninger, din trofaste beslutsomhed og dine højeste ønsker, udgør et reelt og effektivt samarbejde. Du kan bevidst forøge din harmoni med Retteren gennem at:

1. Vælge at reagere på guddommelig ledelse; og oprigtigt at basere det menneskelige liv på den højeste bevidsthed af sandhed, skønhed og godhed, og derefter koordinere disse guddommelighedens kvaliteter gennem visdom, tilbedelse, tro og kærlighed.

2. Elske Gud og ønske at være som ham – ægte anerkendelse af det guddommelige faderskab og kærlige tilbedelse af de himmelske Forældre.

3. Elske mennesker og oprigtigt ønske at tjene ham – helhjertet anerkendelse af menneskerne som dine brødre, i forening med en intelligent og klog hengivenhed for hver og en af dine dødelige kolleger.

4. Med glæde acceptere kosmisk statsborgerskab – ærligt at anerkende dine tiltagende forpligtelser over for det Højeste Væsen, være bevidst om den indbyrdes afhængighed mellem det evolutionære menneske og den udviklende Guddom. Dette er den kosmiske morals fødsel og begyndelsen på erkendelse af universel pligt…. (1206.4) 110:3.6

47. …Sindet er det kosmiske instrument, på hvilket den menneskelige vilje kan afspille ødelæggelsens disharmonier, eller hvorpå den samme menneskelige vilje kan frembringe de udsøgte melodier af identifikation med Gud og deraf følgende evige overlevelse. Den Retter som skænkes til mennesket er, i sidste ende, uigennemtrængelig for ondskab og ude af stand til synd, men dødelige sind kan faktisk være snoet, forvrænget, og gøre det onde og forfærdelige gennem syndige rænkespil af en pervers og egoistisk menneskelige vilje. Ligeledes kan dette sind gøres ædelt, smukt, sandt og godt – faktisk stort – i overensstemmelse med den åndeoplyste vilje af et menneske som kender Gud…. (1217.1) 111:1.6

48. …I det omfang, at menneskets udviklende morontia sjæl bliver gennemsyret af sandhed, skønhed og godhed som værdirealisering af gudsbevidsthed, i det samme omfang bliver det fremkommende væsen uforgængeligt. Hvis der ikke er overlevende evige værdier i den udviklende menneskesjæl, så er eksistensen som dødelige uden betydning, og livet i sig selv er en tragisk illusion. Men det er altid sandt: Hvad du begynder i tiden vil du sikkert slutte i evigheden – hvis det er værd at fuldføre…. (1219.6) 111:3.7

49. …Sjælens overlevelses værdi afspejler trofast både de kvalitative og de kvantitative handlinger og motivationer fra det materielle intellekt, det tidligere tilholdssted for selvets identitet. I valget af sandhed, skønhed, og godhed, påbegynder det dødelige sind dets præmorontia univers karriere under formynderskab af de syv hjælpende sindsånder forenet under styringen af visdomsånden. Derefter, ved færdiggørelsen af de syv cirkler af præmorontia færdigheder, påbegyndes sammenlægningen af morontia sindets begavelse ovenpå de hjælpende sindsånder, dette initierer den præåndelige eller morontia karriere for lokaluniversets fremgang…. (1237.1) 112:6.9

50. …Begrebsrammer om universet er kun relativt sande. De er nyttige støttestrukturer, der til sidst må vige for de udvidelser som den voksende kosmisk forståelse bringer. Forståelserne om sandhed, skønhed og godhed, moral, etik, pligt, kærlighed, guddommelighed, oprindelse, eksistens, formål, skæbne, tid, rum, og selv om Guddommen er kun relativt sande. Gud er meget, meget mere end en Fader, men Faderen er menneskets højeste opfattelse af Gud. Beskrivelsen af forholdet mellem Skaberen og skabningen som et forhold mellem Faderen og Sønnen vil ikke desto mindre blive udvidet med de overmenneskelige begreber om Guddommen, som vil blive opnået i Orvonton, i Havona, og på Paradis. Mennesket må tænke i en dødelig univers ramme, men det betyder ikke, at det ikke kan forestille sig andre og højere rammer, inden for hvilke tanker kan operere…. (1260.3) 115:1.2

51. …Den sidste indtrængen i det Højeste Væsens sandhed, skønhed og godhed skulle kunne åbne op for det fremadskridende væsen til de absonitte kvaliteter af ultimativ guddommelighed, der ligger ud over begrebsniveauerne af sandhed, skønhed og godhed…. (1263.6) 115:3.19

52. …Den Højeste er skønheden i den fysiske harmoni, sandheden i den ​​intellektuelle betydning og godheden i den åndelige værdi. Han er sødmen i den sande fremgang og glæden i den evige opnåelse. Han er storuniversets oversjæl, det finite kosmos bevidsthed, den finite virkeligheds færdiggørelse og personificeringen af ​​Skaberen og de skabtes erfaring. Igennem al fremtidig evighed vil Gud den Højeste give udtryk for den viljebaserede erfarings virkelighed i Guddommens Treenighedsforhold…. (1278.5) 117:1.1

53. …Sandhed, skønhed og godhed er korreleret i Åndens tjeneste, Paradisets pragt, Sønnens barmhjertighed og den Højestes erfaring. Gud den Højeste er sandhed, skønhed og godhed, for disse guddommeligheds begreber repræsenterer den finite maksimale idemæssige erfaring. De evige kilder til disse treenige guddommeligheds kvaliteter findes på overfinite niveauer, men et skabt væsen kan kun forstå disse oprindelser som super sandhed, super skønhed og super godhed…. (1279.5) 117:1.7

54. …Det perfektioneret storunivers af disse fremtidige dage vil være meget anderledes end på nuværende tidspunkt. Borte er så de spændende eventyr med at organisere galakser i rummet, at plante livet i de usikre verdener af tid, at udvikle harmoni af kaos, skønhed af potentialer, sandhed af betydninger og godhed ud af værdier. Tidens universer vil have nået opfyldelsen af deres finite skæbne! Måske vil der så være et øjebliks hvile, afslapning fra den årelange kamp for evolutionær perfektion. Men ikke for længe! Bestemt, helt sikkert og ubønhørlige vil spirende Guddoms mysterium i form af Gud den ultimative udfordre disse perfektioneret borgere i de etablerede universer, lige som deres kæmpende evolutionære forgængere engang blev udfordret af jagten på Gud den Højeste. Tæppet af kosmisk skæbne går op for at afsløre den transcendente storslåethed af den lokkende absonitte søgen efter at opnå den Universelle Fader på disse nye og højere niveauer som åbenbares i de skabtes ultimative erfaring…. (1293.1) 117:7.17

55. …De dødeliges bevidsthed går fra kendsgerning, til betydning og derefter til værdi. Skaberens bevidsthed går fra tankeværdi gennem ord betydning til handlingens kendsgerning. Altid må Gud gennem handlingens kendsgerning bryde dødvandet i den ubegrænsede enhed iboende den eksistentielle uendelighed. Altid må Guddommen tilvejebringe mønsteruniverset, de perfekte personligheder, den oprindelige sandhed, skønheden og godheden som alle underguddomme stræber efter. Altid må Gud først finde mennesket for at mennesket senere kan finde Gud. Altid må der være en Universel Fader, før der nogensinde kan være et universelt sønskab og deraf følgende universelt broderskab…. (1299.3) 118:5.3

56. …Under de første tider i en evolutionær verden forekommer de naturlige hændelser af den materielle natur og menneskers personlige ønsker ofte at være antagonistisk til hinanden. Meget af det som foregår i en udviklende verden er temmelig svært for det dødelige menneske at forstå – naturens lov er ofte tilsyneladende grusom, hjerteløs og ufølsom med alt som i den menneskelige perception er sandt, smuk og godt. Efterhånden som menneskeheden gør fremskridt i sin planetariske udvikling, observerer vi, at dette synspunkt er modificeret af følgende faktorer:

1. Menneskets forøgende horisont – dets øget forståelse af den verden, det lever i; dets udvidet kapaciteten til forståelsen af ​​de faktiske omstændigheder af tid, de meningsfulde idéer og den åndelige indsigts værdifulde idealer. Så længe mennesket kun måler med en målestok, der repræsenterer de ting som er af fysisk natur, kan de aldrig håbe på at finde enhed i tid og rum.

2. Menneskets tiltagende kontrol – den gradvise ophobning af viden om den materielle verdens love, med henblik på åndelig eksistens og mulighederne for den filosofiske koordinering af disse to virkeligheder. Som vilde var mennesket hjælpeløse overfor voldsomme angreb af naturlige kræfter og slave af sine egne indre frygts grusomme dominans. Det halvciviliserede menneske er begyndt at åbne dørene til naturens hemmelige skattekamre, og dets videnskab er langsomt, men effektivt ved at ødelægge hans overtro, mens den på samme tid giver et nyt og udvidet faktuelt grundlag for at forstå de filosofiske betydninger og sande åndelige erfarings værdier. Det civiliserede menneske kommer en dag til at få de fysiske kræfter på hans planet så godt som under kontrol. Guds kærlighed i dets hjerte, vil blive effektivt udøst som kærlighed til sine medmennesker, mens værdierne for den menneskelige eksistens vil nærme sig grænserne for de dødeliges kapacitet…. (1306.1) 118:10.12

57. …Menneskets integration i universet – menneskets forøget indsigt samt stigningen i menneskets erfaringsmæssige præstation bringer det i en tættere samklang med Overhøjhedens forenede tilstedeværelse – Paradistreenigheden og det Højeste Væsen. Det er netop dette, som etablerer den Højestes overherredømme i verdner som længe har været stabiliseret i lys og liv. Sådanne avancerede planeter er faktisk digte af harmoni, billeder af skønheden i opnåede godhed, som er et resultat af udøvelsen af kosmisk sandhed. Hvis sådanne ting kan ske for en planet, så kan selv større ting ske i et system og de større enheder af storuniverset, når de også opnår den stabilitet, der angiver at potentialerne for finit vækst er udtømt…. (1306.4) 118:10.15

58. …Jesus sidste besøg med Gadias havde at gøre med en drøftelse af godt og ondt. Denne unge palæstinenser var meget bekymret af en følelse af uretfærdighed på grund af tilstedeværelse af det onde i en verden side om side med det gode. Han sagde: “Hvordan kan Gud, hvis han er uendelig god, tillade os at lide sorgen af det onde; når alt kommer til alt, hvem skaber det onde?” På den tid troede mange stadig at Gud skaber både godt og ondt, men Jesus lærte aldrig sådanne fejltagelser. I besvarelse af spørgsmålet, sagde Jesus: ”Min bror, Gud er kærlighed; derfor må han være god, og hans godhed er så stor og virkelig at den ikke kan indeholde de små og uvirkelige onde ting. Gud er så positiv god at der så absolut ikke er plads i ham for negativ ondt. Ondt er den umodne udvælgelse og det tankeløs fejltrin af dem som er modstandsdygtige til godhed, afvisende for skønhed, og troløse til sandhed. Ondt er kun umodenhedens fejlvurdering eller uvidenhedens splittende og fordrejende indflydelse. Ondt er det uundgåelige mørke som følger i hælene på den ukloge afvisning af lys. Ondt er det som er mørkt og usandt, og som, når det er bevidst omfattet og forsætlig tilsluttet, bliver synd…. (1429.1) 130:1.5

59. …Dette var et møde som varede til langt ud på natten i hvilket forløb den unge mand anmodede Jesus om at fortælle ham forskellen mellem Guds vilje og det menneskelige sinds handling af at vælge hvilket også er kaldt vilje. I det væsentlige sagde Jesus: “Guds vilje er Guds måde, fællesskab med valget af Gud overfor ethvert potentielt alternativ. At gøre Guds vilje, er derfor, den fremadskridende erfaring af at blive mere og mere som Gud, og Gud er kilden og skæbnen for alt som er godt og skønt og sandt. Menneskets vilje er menneskets måde, summen og indholdet af det som den dødelige vælger at være og gøre. Vilje er det vel overvejet valg af et selvbevidst væsen som fører til beslutning og handlemåde baseret på intelligent overvejelse…. (1431.2) 130:2.7

60. …Godhed vokser altid mod nye niveauer af større frihed for moralsk selvrealisering og åndelig personligheds opnåelse – opdagelsen af, og identifikation med den iboende Retter. En oplevelse er god, når den højner påskønnelsen af skønhed, styrker den moralske vilje, forbedrer sandhedens dømmekraft, øger evnen til at elske og tjene sine medmennesker, ophøjer de åndelige idealer og forener menneskets højeste tidsmæssige motiver med Retterens evige plan, som alle fører direkte til et øget ønske om at gøre Faderens vilje og dermed værne om den guddommelige passion for at finde Gud og blive mere som ham…. (1458.2)132:2.5

61. …Godhed er levende, relativ, altid fremadskridende, uvægerligt en personlig oplevelse, og for evigt korreleret med dømmekraft af sandhed og skønhed. Godhed er fundet i erkendelse af ​​det åndelige niveaus positive sandheds værdier, som i den menneskelige erfaring skal ses i modsætning til dens negative modstykke – skyggerne af potentiel ondskab…. (1458.4)132:2.7

62. …På tidspunktet for opnåelse af Paradiset er den opstigende dødeliges evne til at identificere selvet med ægte åndelige værdier blevet så udvidet, at det resulterer i opnåelse af perfektion i besiddelse af livets lys. En sådan perfektioneret ånds personlighed bliver så helt, guddommeligt og åndeligt forenet med godhedens, skønhedens og sandhedens positive og højeste kvaliteter, at der ikke længere findes nogen mulighed, for at en sådan retfærdig ånd vil kaste nogen negativ skygge af potentielle ondskab når den udsættes for den gennemtrængende udstråling fra det guddommelige lys af de uendelige Paradisherskere. I alle sådanne åndelige personligheder, er godhed ikke længere delvis, kontrastiv, og sammenlignende; den er blevet guddommelig komplet og åndeligt fyldt, den nærmer sig den Højestes perfektion og renhed…. (1458.6)132:2.9

63. …Åbenbaret sandhed, personlig opdaget sandhed, er menneskesjælens højeste glæde; det er det materiale sind og den iboende ånds fælles skabelse. Den evige frelse af denne sandhedssøgende og skønheds elskende sjæl, er sikret af den sult og tørst efter godhed som får dette menneske til at udvikle en klar fornemmelse af formålet i at gøre Faderens vilje, for at finde Gud og at blive som ham. Der er aldrig nogen konflikt mellem sand viden og sandhed. Der kan være en konflikt mellem viden og menneskelige overbevisninger, overbevisninger farvet af fordomme, forvrænget af frygt, og domineret af rædsel for at møde nye kendsgerninger, som resulterer i materielle opdagelser eller åndelige fremskridt…. (1459.4)132:3.4

64. …Åndelig udvikling er en oplevelse, af den stigende og frivilligt valg af godhed, kombineret med en tilsvarende og progressiv reduktion af muligheden for ondskab. Når den endelige grænse i udvælgelsen af ​godhed og den afsluttende kapacitet til at sætte pris på sandheden er opnået, opstår der en sådan perfektion af skønhed og hellighed at den ledsagende retfærdighed for evigt forhindrer muligheden for, at selv tanken om potentiel ondskab skulle opstå. En sådan Gud alvidende sjæl kaster ikke skygge af tvivlende ondt når den fungerer på et så højt åndeligt niveau af guddommelig godhed…. (1460.1)132:3.8

65. …Til en romersk soldat, sagde han, da de gik langs Tiberen: ”Vær modig af hjerte samt med hånden. Vov at være fair og vær stor nok til at vise barmhjertighed. Tving din lavere natur at adlyde din højere natur, som du adlyder dine overordnede. Ærer godheden og opløfte sandheden. Vælg det smukke i stedet for det grimme. Elsk dine medmennesker og ræk ud med hele dit hjerte efter Gud, for Gud er din Fader i himlen….” (1461.4)132:4.6

66. …Mesteren tilbød ingen løsninger for de ikke-religiøse problemer i hans tid eller enhver nyere tid. Jesus ønskede at udvikle åndelig indsigt af evige realiteter og stimulere initiativet til at leve originalt; han beskæftigede sig udelukkende med de underliggende og varige åndelige behov hos menneskeheden. Han åbenbarede en godhed, der var Gud lig. Han ophøjede kærlighed – sandhed, skønhed og godhed – til det guddommelige ideal og den evige virkelighed.…. (1583.5) 140:8.31

67. …I og med at verdens religioner har en dobbelt oprindelse – en naturlig og en åbenbaret – vil der til enhver tid og blandt et hvilket som helst folkeslag findes tre særskilte former for religiøs hengivelse. Og disse tre manifestationer for det religiøse behov er:

1. Primitiv religion. Den instinktive og delvis naturlige trang til at blive bange for gådefulde energier og tilbedelse af højere kræfter; i hovedsagen den fysiske naturs religion, frygtens religion.

2. Civilisationens religion. De mere udviklede begreber og udøvelsesformer hos de civiliserede folkeslag – sindets religion – den intellektuelle teologi af den etablerede autoritets religiøse traditioner.

3. Sand religion – åbenbarings religion. Åbenbaringen af overnaturlige værdier, en delvis indsigt i evige realiteter, et glimt af godhed og skønhed i den himmelske Faders uendelige karakter – åndens religion sådan som den kommer til udtryk i den menneskelige erfaring.… (1728.4) 155:5.2

68. “…Men lad mig advare jer mod det tåbelige forehavende at overvinde fristelser ved at anstrenge sig med at erstatte et begær med et andet og formodentlig højere begær ved hjælp af ren og skær viljestyrke. Hvis I virkelig vil sejre over fristelserne af en ringere, laverestående natur, må i komme til det punkt af åndeligt fortrin hvor I virkelig og med ægthed har udviklet en faktisk interesse og kærlighed for de højere og mere idealistiske adfærdsmønstre som jeres sind ønsker at erstatte disse lavere og mindre idealistiske adfærdsvaner som i kender som fristelser. På denne måde vil I frigøres gennem åndelig omformning i stedet for end ved i stigende grad at blive tynget gennem en bedragerisk undertrykkelse af de begær man har som dødelig. Det gamle og det lavere vil blive glemt gennem kærligheden til det nye og højerestående. Skønheden sejrer altid over det grimme i hjerterne hos alle dem som bliver oplyst af kærlighed til sandheden. Der ligger en mægtig kraft i den uddrivende energi som et nyt og oprigtig åndelig engagement bringer. Og igen siger jeg til jer: Lad jer ikke overvældes af det onde, men overvind hellere det onde med det gode….” (1738.4) 156:5.5

69. …Når det ikke er muligt at tilbede Gud i naturens tabernakel skal menneskerne gøre deres bedste for at tilbyde faciliteter, der udstråler skønhed, helligdomme karakteriseret ved at appellere til enkelhed og kunstnerisk udsmykning, så menneskets højeste følelser kan bringes i forbindelse med den intellektuelle tilgang til åndeligt fællesskab med Gud. Sandhed, skønhed og hellighed er kraftfulde og effektive hjælpemidler til en sand tilbedelse. Men åndens fællesskab fremmes ikke kun af en omfattende overdådighed og overdreven udsmykning med menneskets omfattende og prangende kunst. Skønheden er mest religiøs, når den er mest enkel og naturalistisk. Hvor uheldigt er det ikke for små børn at får deres første start på begrebet offentlig tilbedelse i kolde og tomme rum, som mangler skønhedens tiltrækningskraft og som på ingen måde indebærer en munter stemning og inspirerende hellighed! Barnet skal have deres første kontakt med tilbedelse udendørs og senere i følge med deres forældre til offentlige lokaliteter beregnet til religiøs samling, og som er mindst lige så væsentligt attraktiv og kunstnerisk så smuk som det hjem, hvor barnet dagligt opholder sig…. (1840.5) 167:6.6

70. …Denne samme filosofi om den guddommelige sandheds levende fleksibilitet og kosmiske tilpasningsevne til de individuelle behov og muligheder hos enhver Guds søn skal forstås, før du kan håbe tilstrækkeligt til at forstå Mesterens undervisning og anvendelse af læren om ikke-modstand mod det onde. Mesterens undervisning er dybest set en åndelig tilkendegivelse. Selv de materielle konsekvenser af hans filosofi kan ikke på en hjælpsom måde betragtes, adskilt fra deres åndelige sammenhænge. Ånden i Mesterens påbud består i ikke at modsætte sig alle egoistiske reaktioner til universet, kombineret med den dristighed og gradvise opnåelse af retfærdige niveauer af sande åndelige værdier: guddommelig skønhed, uendelig godhed og evig sandhed – at kende Gud og blive mere og mere som ham…. (1950.4) 180:5.9

71. “…Fred være med jer. For en hel uge, har jeg ventet på at vise mig igen, når I alle var til stede til endnu engang at høre om opgaven med at gå ud i verden og forkynde dette rigets evangelium. Igen siger jeg jer: Som Faderen har udsendt mig til verden, så sender jeg jer. Som jeg har åbenbaret Faderen, så skal du åbenbare den guddommelige kærlighed, ikke kun med ord, men i dit daglige liv. Jeg sender jer ud, ikke for at elske menneskenes sjæle, men snarere at elske menneskerne. I skal ikke kun forkynde himlens glæder men også i jeres daglige liv demonstrerer det guddommelige livs åndelige realiteter, fordi du allerede ved tro har evigt liv som en gave fra Gud. Når I har tro, når kraften fra det høje, Sandhedens Ånd, er kommet over dig, behøver du ikke skjule dit lys her bag lukkede døre, men I vil gøre Guds kærlighed og barmhjertighed kendt til hele menneskeheden. Af frygt flygter I nu fra en ubehagelig oplevelses kendsgerning, men når du er blevet døbt med Sandhedens Ånd, går I modigt og muntert ud for at opfylde de nye erfaringer med at forkynde den gode nyhed om evigt liv i Guds rige. I kan blive hængende her og i Galilæa for en kort tid, mens I genvinder jer fra chokket af overgangen fra den falske sikkerhed, som traditionalismens autoritet indebærer, til den nye ordning, der bygger på autoriteten af fakta, sandhed og tro på den levende erfarings øverste virkeligheder. Jeres mission til verden er baseret på det faktum, at jeg levede et liv, som åbenbarede Gud til jer, på sandheden, at du og alle andre mennesker er Guds sønner, og den skal bestå af det liv, I lever blandt mennesker – den faktiske og levende oplevelse af at elske og tjene menneskerne, så som jeg har elsket og tjent jer. Lad troen åbenbare jeres lys til verden, lad sandhedens åbenbaring​​ åbne de øjne som er blændet af tradition, lad jeres kærlige tjeneste effektivt udslette fordomme affødt af uvidenhed. Når I således med forståelsesfuld sympati og uselvisk hengivenhed nærmer jer jeres medmennesker, leder I dem til det frelsende kendskab til Faderens kærlighed. Jøderne har rost godhed, grækerne har ophøjet skønhed, hinduerne prædiker hengivenhed, asketerne i det fjerne underviser i ærbødighed, romerne kræve loyalitet, men jeg har brug for at mine disciples liv, er et liv i kærlig tjeneste af jeres jordiske brødre….” (2043.1) 191:5.3

72. … Da de havde spist deres morgenmad, og mens de andre sad ved ilden, gav Jesus tegn til Peter og Johannes om at komme med ham på en gåtur langs stranden. Der, under deres vandring, sagde Jesus til Johannes: « Johannes, elsker du mig? », og da Johannes svarede: « Ja, Mester, af hele mit hjerte, » sagde Mester: « Så Johannes, opgiv din intolerance og lære at elske mennesker som jeg har elsket jer. Afsætte dit liv for at vise, at kærlighed er den største ting i verden. Det er Guds kærlighed, der tilskynder mennesker til at søge frelse. Kærlighed er forløberen for al åndelig godhed, essensen af ​​det sande og det smukke….” (2047.5) 192:2.1

73. …Når det gjaldt religion, gjorde Jesus sig til talsmand for og udøver af erfaringens metode, på samme måde som den moderne videnskab følger den eksperimenterende teknik. Vi finder Gud gennem at lade os lede af vor åndelige indsigt, men vi tilnærmer os denne sjælelige indsigt gennem at elske skønheden, lede efter sandheden, være loyalt pligtopfyldende og tilbedelse af guddommelige godhed. Men af alle disse værdier er det kærligheden som er den sande ledetråd til virkelig indsigt…. (2076.5) 195:5.14

74. …At sige at sindet ”opstod” fra materien forklarer ingenting. Hvis universet kun var en mekanisme og sindet ikke var adskilt fra materien, ville vi aldrig kunne få to afvigende fortolkninger af noget observeret fænomen. Begreber om sandhed, skønhed og godhed hører hverken hjemme i fysikken eller kemien. En maskine kan ikke vide, langt mindre kan den kende sandheden eller hungre efter retfærdighed eller værdsætte godhed…. (2077.7) 195:6.11

75. …Den oprigtige søgen efter godhed, skønhed og sandhed fører os til Gud. Og enhver videnskabelig opdagelse demonstrerer at det findes både frihed og ensartethed i universet. Opdageren var fri til at gøre opdagelsen. Det som blev opdaget, er virkelig og tilsyneladende ensartet, ellers kunne det ikke være blevet kendt som en ting…. (2078.3) 195:6.17

76. …Paradisiske værdier om evighed og uendelighed, om sandhed, skønhed og godhed ligger gemt i kendsgerningerne om fænomenerne i universerne af tid og rum. Men det kræver et troens øje hos en af ånden født dødelig til at opdage og erkende disse åndelige værdier…. (2078.7) 195:7.4

77. …Den moderne tid vil ikke acceptere en religion som modsiger fakta og ikke harmonerer med sine egne højeste idéer om sandhed, skønhed og godhed. Tiden er inde for en genopdagelse af de sande og oprindelige grundsten for dagens forvrænget og kompromitterede kristendom – Jesu virkelige liv og lære…. (2083.1) 195:9.5

78. … Mennesket Jesus så Gud som hellig, retfærdig og storsindet såvel som sandfærdig, smuk og god. Alle disse egenskaber ved det guddommelige fokuserede han i sine tanker som “den himmelske Faders vilje”. Jesus’ Gud var på en og samme tid både “Den Ene Hellige af Israel” og “Den levende og kærlige Fader i himlen”. Begrebet om Gud som en Fader var ikke oprindeligt fra Jesus, men han ophøjede og hævede idéen til at blive en ophøjet oplevelse ved at opnå en ny åbenbaring af Gud og ved at forkynde at enhver dødelig skabning er et barn af denne kærlighedens Fader, en søn af Gud. …. (2087.2) 196:0.2

79. …Idealiseringen af og forsøget på at tjene sandheden, skønheden og godheden er ikke en erstatning for ægte religiøs oplevelse – den åndelige virkelighed. Psykologi og idealisme er ikke det samme som religiøs virkelighed. Menneskeintellektets projektioner kan faktisk skabe falske guder – guder i menneskets billede – men den sande gudsbevidsthed har ikke en sådan oprindelse. Gudsbevidstheden har sit sæde i den iboende ånd. Mange af menneskets religiøse systemer kommer fra menneskeintellektets formuleringer, men gudsbevidstheden er ikke nødvendigvis nogen del af disse groteske systemer for religiøst slaveri…. (2095.7) 196:3.23

80. …Gud er ikke kun noget som mennesket i sin idealisme har fundet på; han er selve kilden til alle sådanne overdyriske indsigter og værdier. Gud er ikke en hypotese som er formuleret for at forene menneskets begreber om sandhed, skønhed og godhed; han er den kærlighedens personlighed som alle disse manifestationer i universet stammer fra. Sandheden, skønheden og godheden i menneskets verden bliver forenet gennem den tiltagende åndelighed i oplevelsen af de dødelige som er på vej op mod Paradisets realiteter. Sandhedens, skønhedens og godhedens enighed kan kun fattes gennem den åndelige oplevelse hos den personlighed som kender Gud…. (2095.8) 196:3.24

81. …Det evolutionære sind er i stand til at opdage lov, moral og etik; men den tildelte ånd, den iboende Tankeretter, åbenbarer for det udviklende menneskesind selve lovgiveren, Faderkilden til alt som er sandt, smukt og godt; og et sådan oplyst menneske har en religion og er åndelig udstyret til at begynde den lange eventyrrejse i søgen efter Gud…. (2096.2) 196:3.26

82. …Den religiøse indsigt rummer kraften til at vende et nederlag til højere ønsker og ny beslutsomhed. Kærligheden er den højeste motivation som mennesket kan benytte sig af på sin færd opad i universet. Men kærlighed uden sandhed, skønhed og godhed er kun en følelse, en filosofisk forvrængning, en psykisk illusion, et åndeligt selvbedrag. Kærligheden må altid defineres om igen ved hvert nyt niveau af morontiel og åndelig fremgang…. (2096.5) 196:3.29

83. …Nogle menneskers liv er alt for storslået og ædel til at kunne degraderes til et lavt niveau som ligger i kun at være vellykket. Et dyr må tilpasse sig efter omgivelserne, men det religiøse menneske hæver sig over sine omgivelser og undslipper således den nære materielle verdens begrænsninger ved hjælp af denne indsigt om den guddommelige kærlighed. Denne forestilling om kærlighed genererer i menneskesjælen den overdyriske bestræbelse efter at finde sandheden, kærligheden og godheden; og når mennesket så har fundet dem, bliver det glorificeret i omfavnelsen fra dem; det bliver opslugt af et ønske om at leve dem ud, om at handle retskaffen…. (2096.8) 196:3.32

84. …Og gudsbevidsthed er ensbetydende med selvets integration med universet, på dets højeste niveau af åndelig virkelighed. Det er kun åndeindholdet i enhver værdi som er uforgængelig. Det som er sandt, smukt og godt behøver heller ikke at blive tilintetgjort i den menneskelige erfaring. Hvis mennesket ikke vælger at overleve, da vil den overlevende Tankeretter bevare de realiteter som udsprang af kærlighed og som blev opfostret i tjeneste. Og alt dette er en del af den Universelle Fader. Faderen er levende kærlighed, og dette Faderens liv er i hans Sønner. Og Faderens ånd er i hans Sønners sønner – dødelige mennesker. Når alt er sagt og alt er gjort, er Fader idéen fremdeles menneskets højeste begreb om Gud…. (2097.3) 196:3.35

Andre oversættelser: